Bæredygtighed

Bæredygtighed er det vi konstant skal stræbe efter i alt, hvad vi foretager os. Bæredygtighed er en kerneværdi på den her side.

Bæredygtighed betyder helt enkelt, at det man gør, skal gøres på en måde, som man kan fortsætte med i princippet i uendeligheden, uden at de handlinger, man begår, skader en selv og ens omgivelser.

Man har altså f.eks. en bæredygtig virksomhed, hvis den gennemsnitligt set giver overskud, og dette overskud ikke sker på bekostning af hverken naturressourcerne i form af miljøsvineri, eller de menneskelige ressourcer i form af, at man konstant overstresser sine medarbejdere.

Man har en bæredygtig tilgang til sit arbejdsliv, hvis man føler, at det man laver giver mening, og at man stadig har tid og energi til at være sammen med sin familie og venner, når man har fri.

Endelig så har man en bæredygtig landbrugsproduktion, hvis man kan få den til at give overskud, uden at dette sker på bekostning af naturens eller menneskets ressourcer. Det er det, som de danske landmænd for hovedpartens vedkommende overhovedet ikke har.

Det er det konventionelle danske landbrug, der har dræbt alt fiskeliv i de danske fjorde. Så simpelt og sandt kan det siges. Landbrug & Fødevarer vil selvfølgelig mene noget andet og komme med et gakgak-argument om, at det er skarven, der har spist alle fiskene, men det argument er til grin.

Lad os lige få lidt fakta på bordet: https://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/professor-politikere-har-ikke-styr-paa-fakta-om-kvaelstof-fra-landbruget

For at sige det mildt. Det er nok bedst at lytte til forskere og akademikere fremfor lobbyister og lystløgnere. Det er i alle menneskers interesse at have en sund jord med en mangfoldig natur. Og det er specifikt i alle danskeres interesse at have en sund, smuk og mangfoldig natur, som er til stede i sin egen ret, og som vi allernådigst kan få lov til at besøge og nyde.

 

Landbrug & Fødevarer er i forvejen en lobbyorganisation, der har en problematisk tilgang til pesticid og kvælstofudledning samt dyrevelfærd, idet de varetager det konventionelle landbrugs interesser. Når det er sagt, så var der stadig en gruppe af planteavlere, der havde lyst til at forurene grundvandet og vores vandløb endnu mere, end de kunne få Landbrug & Fødevarer til at stå inde for. Derfor oprettede de planteavlere lobbyorganisationen, Bæredygtigt Landbrug, der er alt andet end bæredygtig!: https://www.maskinbladet.dk/artikel/32700-avis-udbryderlandmand-starkt-upopulare#erhverv

Det er beskæmmende, når man som lobbyorganisation forsøger at lukrere på et så positivt ladet ord som bæredygtighed, og så samtidig gør præcist det modsatte af, hvad der er bæredygtigt.

 

En af de største eksperter på området og en af dem, der ved allermest om vores vandløb er professor ved Århus Universitet, Stiig Markager. Han har gennem de sidste årtier gang på gang sagt, at fiskelivet i de danske vandløb havde det dårligt, fordi landbruget udledte bl.a. for meget kvælstof.

I 2019 udgav han kronikken: https://ing.dk/artikel/kronik-farvande-oversvoemmes-af-alger-og-landbrugspakken-vil-kun-goere-ondt-vaerre, hvori han helt enkelt og præcist konkluderer, at kvælstofudledningen har været stigende, og at dette vil have en negativ indflydelse på dyrelivet i vandløbet. Det er ubestridelige fakta.

På baggrund af ovenstående kronik valgte Bæredygtigt Landbrug så at stævne Stiig Markager for æreskrænkelse, da de var uenige i de ubestridelige fakta.

Stiig blev selvfølgelig frikendt, for han har bare passet sit arbejde som forsker med at udbrede viden om virkeligheden, som dommeren skrev i afgørelsen. Bæredygtigt Landbrug skulle officielt betale sagens omkostninger, men i praksis grundet en utilstrækkelig lovgivning kostede det alligevel Århus Universitet over en halv million at dække alle sagens omkostninger.

Bæredygtigt Landbrug, BL, anlagde altså bevidst et såkaldt SLAPP-suit: https://www.law.cornell.edu/wex/slapp_suit mod Stiig Markager. SLAPP-suits er kendetegnet ved, at selvom dem der anlægger sag mod en privatperson ikke har noget som helst at have deres argumentation i og ikke forventer at vinde sagen, så anlægger de alligevel sagen i et forsøg på at true pågældende forsker til ikke i fremtiden at rejse den ellers berettigede kritik. Det er en ondsindet praksis. Det er ikke i orden, at Bæredygtigt Landbrugs 4000 medlemmers økonomiske interesse i at svine Danmarks natur til skal veje tungere end de 5 millioner danske naturelskeres krav til, at naturen har en ubestridelige plads i egen ret.

Det er ikke første gang, at Bæredygtigt Landbrug terroriserer privatpersoner for bare at sige sandheden. De har blandt andet stævnet René La Cour Sell for at sige, at der årligt lukkes flere hundrede drikkevandsboringer på grund af landbrugets sprøjtegifte: http://www.organictoday.dk/rene-la-cour-sell-ma-sige-det-hojt/, https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/la-cour-sell-frikendt-i-landsretten.

BL har også truet politiker Mette Gjerskov, fordi hun har udtalt, at "landbruget svinede, var fuldstændigt ligeglad med naturen og var skyld i ødelæggelsen af dyrelivet og biodiversiteten i Danmark." Igen, bare fordi hun sagde sandheden: https://www.maskinbladet.dk/artikel/31606-gjerskov-jeg-har-selv-oplevet-trusler-om-sagsanlag, https://www.maskinbladet.dk/artikel/31608-vi-har-da-ikke-truet-forskere.

Det er jo ren logik, at jo tættere på vandløb man gøder, jo mere kvælstof kommer der ud i vandmiljøet. Men den logik er BL selvfølgelig også uenig i. Så de har selvfølgelig også stævnet NaturErhvervstyrelsen samt Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA): https://fodevarewatch.dk/Landbrug_Fiskeri/article9247781.ece. I 2015 blev det desværre politisk besluttet af fjerne randzonerne: https://nyheder.tv2.dk/politik/2015-07-03-nu-droppes-de-derfor-er-randzonerne-saa-kontroversielle, hvilket desværre har ført til endnu mere kvælstofudledning, død og ødelæggelse i de danske vandløb. Igen: Der er intet bæredygtigt ved Bæredygtigt Landbrug, Mette Gjerskov har ret i, at mange konventionelle landmænd sviner og er skideligeglade med naturen, og BL fører en dybt ondsindet praksis ved at lægge sagsanlæg mod personer, der bare siger sandheden.

Hvis man bevidst betvivler ubestridelige fakta og aktivt forsøger at intimidere privatpersoner til at tie, selvom deres arbejde er at udbrede viden om, hvordan verden er skruet sammen, så bekæmper man aktivt den frie offentlige samtale og er dermed moralsk afstumpet. Det betyder selvfølgelig ikke, at alle medlemmer af BL er afstumpede mennesker. Nogle enkelte/mange ved sikkert bare ikke bedre.

Som situationen er i dag, så er der mange forskere og eksperter, der ved utroligt meget om deres fagområde, som bevidst holder sig fra at snakke med pressen og sige virkeligheden, som den er, fordi de er bange for sagsanlæg. Det går slet ikke. At oprette SLAPP-suits er udover at være direkte ondsindet også en antidemokratisk praksis, da det ødelægger den offentlige samtale.

Facit er altså, at Bæredygtigt Landbrug er en dybt moralsk afstumpet organisation.

/admin, skrevet d. 6/9 2024

2024 - drives af vandenergi