Mill & Mortar

Nu er det blevet tid til at kigge på en masse krydderier - Vi skal kigge på Mill & Mortar: https://millmortar.com/collections

Deres hjemmeside er ret genialt lavet på den måde, at når du på computeren kører musen hen over produktet, så kan man se krydderiet inde i bøtten. Det giver en rigtig god gennemsigtighed, og sætter Mill & Mortar i et godt skær, fordi deres krydderier bare både er og ser meget indbydende og lækre ud.

Krydderi-bøtterne fra Mill & Mortar stables let, men designet er lidt dårligt efter min mening, fordi man bliver nødt til at sætte neglen under låget for at få det op. Ikke det smarteste design, men det kan jo være at krydderierne gør op for det i deres lækkerhed.

Lad os gå i gang.

For at kunne vurdere krydderierne nogenlunde jævnbyrdigt, så har jeg besluttet at tage et af de lækre økologiske surdejsbrød fra Meny, som man kan købe på frost og så tø det op, hælde noget godt olivenolie ud over og så drysse med rigeligt af de enkelte krydderier. Så får jeg et lækkert krydderi-landgangsbrød ud af det, hvor jeg kan smage de forskellige krydderier ensartet.

Sådan her så det første krydderi-brød ud:

Nederst til venstre har vi Herbes de Provence, i midten har vi Seven Pepper Crush og øverst til højre har vi Cajun Soul.

 

Herbes de Provence, ØKO: https://millmortar.com/collections/alle-varer/products/herbes-de-provence-oekologisk

Mild delikat krydderiblanding. Smager ikke af meget, men det der kan smages er udmærket.

 

Seven Pepper Crush, ØKO: https://millmortar.com/collections/alle-varer/products/seven-pepper-crush-oko

God stærk peberblanding. Den svier dejligt på tungen. Formentlig pga. Szechuan-peberen. 

 

Cajun Soul, ØKO: https://millmortar.com/collections/alle-varer/products/cajun-soul-oko

Smager ikke af meget. Lidt tørt i det, som rødt ørkensand. God chili-smag. Fin aromatisk blanding bl.a. pga. kanelen.

 

Det andet brød så sådan her ud:

Nederst til venstre har vi Hey Falafel, i midten har vi Ras el Hanout og øverst til højre har vi Za'atar.

 

Hey Falafel, ØKO: https://millmortar.com/collections/alle-varer/products/hey-falafel-oko

Meget meget lækker syrlig og spicy smag! Spidskommen er tydelig. Den syrlige smag kommer nok fra sumak'en. Der er en god styrke fra både cayenne- og hvid peber.

 

Ras el Hanout, ØKO: https://millmortar.com/collections/alle-varer/products/ras-el-hanout-oekologisk

Subtil blanding af varme krydderier. Smager ikke af det store, men efter lidt tid begynder chili'en at slå igennem.

Krydderiet smager lidt henaf det blandingskrydderi, der ofte var på foccacia-boller fra Føtex i 00'erne. Meget snæver reference -  det ved jeg godt - men dem der fanger den vil vide, hvad jeg mener.

 

Za'atar, ØKO: https://millmortar.com/collections/alle-varer/products/zaatar

Dejlig velspillende mild krydderiurteblanding med hvid sesam i.

 

Det tredje brød så sådan her ud:

Nederst til venstre har vi Karl Otto, i midten har vi Rød Dukkah og øverst til højre har vi Grøn Dukkah.

 

Karl Otto, ØKO: https://millmortar.com/collections/alle-varer/products/karl-otto-oekologisk

Hvidløg og persille kan tydeligt smages. De tørrede Karl Johan-svampe kan man lige ane smagen af, men de er meget diskrete.

 

Rød Dukkah, ØKO: https://millmortar.com/collections/alle-varer/products/roed-dukkah-75-g

Et genialt krydderi! Jeg kan smage paprika, spidskommen, sukker fennikel og mandel. En helt igennem fantastisk smagsoplevelse.

 

Grøn Dukkah, ØKO: https://millmortar.com/collections/alle-varer/products/groen-dukkah-oeko

Helt fantastisk smag af fennikel, sesam og mandel. Igen et helt genialt lækkert krydderi! Pistacie kan ikke smages. Smagen minder lidt om sour cream og onion, nok pga. den lille smule sukker, der er i blandingen.

 

Mill & Mortar gør sig primært i krydderier, men de har også et par produkter med hele mandler, så vi kigger lige på et par af dem:

Brændte mandler, ØKO, 100 g: https://millmortar.com/collections/mandler/products/braendte-mandler-oekologisk

Udmærkede brændte mandler. De er lidt mindre end klassiske brændte mandler. Både fordi mandlerne i sig selv er mindre, men også fordi der er væsentligt mindre brændt sukker på end dem man typisk køber på en gågade.

 

Mandler - citron og havsalt, 100 g ØKO: https://millmortar.com/collections/mandler/products/mandler-citron-og-havsalt-oekologisk

Glatte mandler uden skræl. De er meget fedtede, men lige tilpas mildt saltede. De har en dejlig duft af citron og smager også lidt af citron. 

Meget delikate mandler.

 

Enebær, ØKO: https://millmortar.com/collections/alle-varer/products/enebaer

Og så når man har været igennem en dejlig række krydderier og et par mandler, så er der ikke andet for end at få sig en god Gin & Tonic. Så tag nogle enebær, giv dem et lille tryk og smid dem ned i en god blanding Gin og Tonic:

 

Jeg må sige efter at have testet de her krydderier, at jeg stadig mener, at selve designet af det her produkt er lidt for ugennemtænkt. Man får det til at se pænt og eksklusivt ud med de sorte firkantede krydderi-bøtter, men i virkeligheden kunne man formentlig for mange af de simple krydderiers vedkommende få et ligeså godt produkt fra Urtekram, hvor man let kan skrue låget af, fremfor at være nødsaget til at bruge neglene for at kunne få låget af bøtten.

Til gengæld må jeg sige, at kvaliteten af de her blandingskrydderier er meget god. Det er virkelig nogle unikke og lækre krydderi-kombinationer, som det her firma har fået strikket sammen. Deres krydderier er super lækre og kan klart anbefales.

Jeg har kun kradset i overfladen ved at teste de her 10 krydderier. Der er mange mange andre krydderier, som jeg synes ser spændende ud, og som jeg vil prøve senere, hvor jeg eventuelt tilføjer dem til artiklen her.

De bedste krydderiblandinger jeg smagte her var klart den grønne og den røde Dukkah-krydderiblanding. De er begge virkelig virkelig lækre og en stor anbefaling!

Så køb noget Mill & Mortar. Deres krydderi-kombinationerne er bare så geniale!

 

/admin, skrevet den 26/2 2026