Så er det blevet tid til at anmelde en række lækre produkter fra en økologisk slikproducent. Vi skal kigge lidt på Summerbirds chokolader:
Jeg er ikke selv den store slikmund, så hvis der ikke ligger den samme entusiasme bag anmeldelsen af Summerbirds produkter, som der ellers som udgangspunkt er ved alle andre firmaer, så er det fordi jeg ikke har særligt mange søde tænder.
Lad os springe ud i det!
Raspberry Red: https://summerbird.dk/collections/alle-produkter/products/raspberry-red-1

Hindbærmandlerne her har den dejligste duft af hindbær.
Her har vi nogle spanske mandler, med et lag chokolade rundt om, et lille lag sprødt sukker og så til sidst er slikket her strøet med det dejligste lag hindbær- og passionsfrugtpulver.
Meget meget lækkert stykke slik!
Amber Dragée: https://summerbird.dk/collections/mandler-og-n-dder/products/amber-dragee

Sprøde italienske hasselnødder med nougat og lys chokolade omkring. De smager rigtig dejligt, pånær lige halvdelen af hasselnødderne, der er meget bitre. Det er synd. Det har nok været en dårlig sending af hasselnødder, der er blevet brugt til de her.
Så halvdelen smager supergodt. Den anden halvdel slet ikke.
Amber Miniature: https://summerbird.dk/collections/alle-produkter/products/amber-miniature

En lille samling små chokolader:
Den lille mørkebrune sommerfugl er med mint og karamel. Den er ikke lige noget for min smag.
Den lille lysebrune chokolade er med lakrids. Den har en fin og blød chokolade smag med en lille smag af lakrids.
Den lille lysebrune mørkebrunt spættede sommerfugl er med smag af orangeblomst og blendet hasselnød. Den har en fin blød chokoladesmag.
Den lille mørkebrune chokolade er med vanilje og karamel. Den er fin nok, men lidt kedelig.
Amber Croquant: https://summerbird.dk/collections/alle-produkter/products/amber-croquant

Her har vi en lysere chokolade med let kandiserede hasselnødder på. Den smager meget godt.
Lækker plade chokolade!
Amber Liquorice: https://summerbird.dk/collections/alle-produkter/products/amber-liquorice

Waw!! Waw waw waw waw waw! Hold da op, hvor smager den her plade chokolade bare fantastisk!
Lækker lys chokolade med gode lakridsstykker i, der knaser helt perfekt. Chokoladen er lys, men er blevet lidt mørkere af at være iblandet lakrids. Den her chokoladestang smager fuldstændigt godt.
Kæmpe kæmpe kæmpe anbefaling!
Arriba-Raw: https://summerbird.dk/products/arriba-raw-110g

Meget mørk chokolade på 80 %, der lige blvier gjort lidt mere mørk af, at der er knuste kakaobønner henover.
Det er en bitter omgang, og det er ikke lige mig. Men man kan da glæde sig over, hvis man spiser den her, at den her chokolade er sundere end så meget andet chokolade.
Summerbird - Pure Amande: https://summerbird.dk/collections/alle-produkter/products/pure-amande-1-stk

God mørk chokolade. Fin marcipan. Lækkert lille marcipanbrød.
Summerbird - Amber: https://summerbird.dk/collections/alle-produkter/products/amber-1-stk

Fuldstændig fantastisk smag af karamel og "amber"-chokolade, som er Summerbirds særlige chokolade.
Vidunderlig smag. Vidunderlig lækker hapser.
Stor anbefaling!
Mini Classic flødeboller: https://summerbird.dk/collections/fl-deboller/products/mini-classic

Først og fremmest dejligt med en ordentlig lille størrelse på en flødebolle. Jeg synes altid, at det bliver så vammelt med en stor kvalitetsflødebolle, fordi det bliver så stor en kaloriebombe. Den her flødebolle har en god størrelse. Den består af 3 ting. En dejlig lækker smagfuld marcipan, en dejlig æggehvideskum smagt godt til med vanilje, og så et tykt lag bastant mørk chokolade.
Flødebollerne her har en kort holdbarhed på 5 dage, så du kan være sikker på at de er frisklavede, hvis ellers det sted du har købt dem, har overholdt holdbarhedsdatoen, hvad man jo må gå ud fra :)
Den her flødebolle er meget lækker, og har en størrelse, hvor man ikke får dårlig samvittighed over at have spist en kaloriebombe.
Stor anbefaling, hvis du kan lide flødeboller.
Sparkling Summerbird: https://summerbird.dk/collections/all/products/summerbird-sparkling-75cl

Forfriskende, sød og aromatisk.
Kamillete udgør 50 % af indholdet. Derudover er der tilsat hvidvin, hvid te og sukker. Svag alkoholprocent på 4 %.
Smager som en aromatisk sukkerbombe, hvad den nok også er.
Meget meget lækker! Stor anbefaling.
Så er vi igennem. Uden tvivl så skal amber liquorice chokoladepladen anbefales, for den smagte fantastisk. Derudover så var hindbærmandlerne, amber-sommerfuglen og den "sprudlende sommerfugl" også rigtig god.
/admin, skrevet den 28/8 2026