Dryp dryp dryp.. Hvad var det?
Det var et par dråber mere på din kind af den gaveregn, som den her hjemmeside bringer - Her kommer en anbefaling af min stegepande uden PFAS.
Og hvorfor skal man så vælge en stegepande uden PFAS? Det skal man, fordi PFAS er et kunstigt stof, og som så mange andre kunstige menneskeskabte stoffer, så er det noget værre gift. PFAS oplagres i kroppen og er dermed et evighedskemikalie, dvs. man slipper ikke af med det, så snart det er i kroppen. Du kan læse mere her om, hvad PFAS gør for sundheden: https://taenk.dk/kemi/bolig-og-fritid/pfas-derfor-er-fluorstoffer-problematiske
Et kort uddrag af ovenstående artikel: "Sænket immunforsvar, øget kolesteroltal, leverskader, øget risiko for kræft, abortrisiko, hormonforstyrrelser og lungeskader er blandt de negative effekter, som PFAS kan have."
Og her kan du læse mere om, hvordan mange stegepander indeholder PFAS: https://taenk.dk/kemi/foedevarer-og-koekken/non-stick-hvad-betyder-belaegningen-din-sundhed-og-miljoeet
Kort sagt og lige ud af posen: PFAS er noget forbandet svineri, og den eneste grund til, at vi som forbrugere kan risikere at komme i kontakt med og indtage PFAS, det er fordi vi generelt set har nogle alt for uambitiøse, fodslæbende og nosseløse politikere, der ikke tør træffe de nødvendige beslutninger for at beskytte os forbrugere mod skadelige stoffer. Politikernes opgave er at beskytte os som befolkning mod alverdens skadelige gifte. Det er det, vi bl.a. betaler vores skat for. Og den opgave svigter rigtig mange politikere, siden PFAS ikke er gjort ulovligt og stadig er at finde mange steder.
Nå, videre til anbefalingen. Her er min egen stegepande:


Den er både designet og produceret af Fiskars i Finland, så du støtter en god europæisk virksomhed ved at købe den her stegepande.
Du undgår samtidig at købe en billig lorte-stegepande fra supermarkedet, der er produceret i Kina og indeholder masser af PFAS. Som tidligere beskrevet i artiklen om mikroplast, så fokuserer kinesiske virksomheder udelukkende på profit, og de er skideligeglade med, at de producerer produkter, der indeholder gift, der så ender hos europæiske forbrugere, når man bruger deres produkter. Sådan nogle kinesiske lorteprodukter bliver typisk solgt i stort antal til de store danske supermarkedskæder, hvorefter intetanende godtroende forbrugere køber disse lorteprodukter og forgifter sig selv.
Nå, tilbage til stegepanden. Den her stegepande kan man med roligt sind bruge i tryg forsikring om, at den ikke indeholde PFAS. Den er produceret i rent rustfrit stål, og den vil derfor på ingen måde frigive giftige fluorstoffer til den mad, som steger i den. Udover at den her stegepande ikke frigiver gift og i øvrigt virker upåklageligt, så har den også et flot stilrent design, som jo heller ikke gør noget :)
Her er et link til, hvor den bl.a. kan købes: https://www.imerco.dk/fiskars-all-steel-pure-stegepande-oe-28-cm-rustfrit-staal?id=100423501
Den her stegepande får i hvert fald min varmeste anbefaling. Og som altid som det er med de her anbefalinger, så er der sikkert mange andre gode stegepander derude, som ligeså godt kunne være blevet nævnt. Der er sikkert mange andre gode stegepander som ikke indeholder og afgiver gift til maden. Jeg kender dem bare ikke, så derfor kan jeg ikke sige god for dem. I tænk's artikel om stegepander uden PFAS kan man desuden finde flere navne på stegepander som angiveligt og formentligt er rigtig fine.
Det var alt for nu!
/admin, skrevet den 11/5 2025