Denne hjemmeside er lavet ud fra et altruistisk standpunkt om at lede folk hen til den mad, der er sundest for kroppen, lækrest for dine smagsløg, produceret mest dyrevenligt og med respekt for naturen. Der hverken er eller vil på noget tidspunkt komme nogen eksterne reklamer på denne side.
Siden her er et hobbyprojekt, og den vil løbende blive revideret og evt. udbygget med ny funktionalitet. Ingen er fuldkomne, og derfor kan der sagtens være udmærkede fantastiske webshops, som ikke er at finde her på siden. Grunden hertil kan være alt lige fra, at de ikke har en fast produktportefølje, hvorfra der hele tiden er et eller andet at bestille, eller at ikke langt størstedelen af deres produkter er økologiske. Det kan også være, at butikken er så nystartet, at vi ikke har fundet den endnu eller diverse andre årsager. Hvis man sidder med en god webshop, der sælger alt muligt lækkert økologisk, så vær ikke bleg for at rette henvendelse hertil og vi vil sandsynligvis tilføje jer til listen snarest.
Der vil her på siden kun blive linket til webshops, da det er det mest tilgængelige, og siden her har fokus på, at det skal være nemt at købe gode fødevarer. Der er mange dejlige landbrug, der ikke har en webshop, men hvor man må møde op fysisk for at købe produkterne. Vil man have en oversigt over de fysiske gårdbutikker fra ens eget lokalområde, så kan man med fordel besøge denne side: https://www.gaardbutiklisten.dk
Hvis man føler for det, så kan man kommentere på, hvad der står her på siden, både som gæst og som registreret bruger. Dog vil amoralske kommentarer, der f.eks. hylder kommunisme, indeholder faktuelt forkerte oplysninger eller andre absurde standpunkter blive fjernet. Den eneste nedladende tale, der accepteres på denne hjemmeside, er fordømmelse rettet mod det nuværende (samt det tidligere kommunistiske) russiske regime. Her på siden, der afskyr vi fra bunden af vores hjerte det morderiske regime i Rusland, og vi opfordrer til at støtte Ukraine, hvis man har råd til det, så Ukraine kan få smidt de russere, der aktivt deltager i folkemord, ud af Ukraine: Støt Ukraine
Det er muligt som bruger at skrive artikler her til siden. Alle artikler vil blive gennemlæst af sidens administratorer, før de bliver offentliggjort. Man er velkommen til at påpege alt det svineri som Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug begår. Det er ikke nedladende tale, det er bare berettiget kritik. Tag bare navnet Bæredygtigt Landbrug. Det navn er så hyklerisk og forkert, fordi alt hvad de arbejder for trækker i modsatte retning af et bæredygtigt landbrug.
Vi hverken indsamler eller udnytter nogen personlig information på denne side. Ved browsing af siden vil der være en enkelt midlertidig obligatorisk anonym lokal sessionscookie. Hvis man opretter en bruger vil der være en cookie, der, såfremt man vælger det, husker ens logindetaljer. Det er det.
Har du ris, ros eller gode forslag, så kan dette rettes til sitets ejer:
Hav en dejlig dag!